Interkulturell kommunikation som forskningsområde på handelshøjskoler - overvejelser omkring genstandsfelt og paradigmeskift

Abstract

Handelshøjskolerne i Århus og København er i dag fuldgyldige universitetsinstitutioner efter den danske universitetslov og uddanner bachelorer (BA), kandidater (MA/cand.ling.merc.) og ph.d.er inden for det erhvervsøkonomiske og det erhvervssproglige område, hvoraf kun det sidstnævnte interesserer i det foreliggende bidrag. På trods af handelshøjskolernes akademiske ligeværdighed over for universiteterne kræver en fuld forståelse af deres status et blik tilbage på deres historie. De erhvervssproglige uddannelser er opstået ud fra et behov hos erhvervslivet for bestemte færdigheder, oprindelig typisk affattelse af udenlandsk forretningskorrespondance, svarende til jobprofilen hos datidens sekretær. På denne baggrund blev der udbudt undervisning inden for de discipliner, der nu en gang krævedes (grammatik, forretningskorrespondance mv.). Først efterfølgende udvidedes kompetencerne med egentlig fagsproglig oversættelse (især pga. behovet for translatører i de europæiske institutioner), og først som en udløber heraf blev der bedrevet forskning inden for disse områder. Så hvor universiteterne oprindeligt snarere var forskningsinstitutioner, der ønskede at formidle forskningsresultater til deres studerende, så er handelshøjskolerne snarere karakteriseret ved at årsagssammenhængen er, at overordnede samfundsudviklinger danner baggrunden for: 1) erhvervslivets (samfundets) behov, som igen afføder udformningen af handelshøjskolernes 2) undervisning, der så efterfølgende underbygges af 3) forskning (Nielsen 2003a: 104f.; se også Reuter 2001: 579).